Sådan forbedrer du din kreditværdighed

4 tips: Sådan forbedrer du din kreditværdighed

Oplever du at du gang på gang får afvist din låneansøgning? I så fald er det en god idé at tage et kig på din økonomi. Her skal du vurdere om der er plads til forbedringer. Er der det, så er det sandsynligvis også derfor, du ikke får accept på de låneansøgninger, du sender afsted. Derfor er det noget, du bør rette op på først.

Der er op til flere ting, du kan gøre for at forbedre din kreditværdighed. Der er også faktorer, du ikke selv kan ændre (f.eks. din alder). Hvis du gerne vil forbedre din kreditværdighed, så det er nemmere for dig at få lov til at låne penge hos såvel bank som online långivere, så får du herunder fire tips til hvordan du kan gøre det.

1. Betal til tiden

Hvis din långiver kan se at du har en historik med ubetalte regninger og rykkere, så bliver dine chancer for et lån mindsket. Hvis du har regninger liggende, som endnu ikke er blevet betalt, så er du bedst stillet ved at afvikle denne gæld inden du forsøger at optage et nyt lån. Det forøger dine chancer på yderst markant vis.

2. Indfri gæld

Hvis du i forvejen har udestående gæld, når du forsøger at låne penge, så er det ikke nemt for dig at blive godkendt. Det vil nemlig give anledning til at tro, at du ikke kan betale for dit lån. Hvis du gerne vil give dig selv bedre chancer for at blive godkendt til et lån, så bør du starte med at indfri al din gæld inden da.

3. Mindre lånebeløb

Det er nemmere at blive godkendt til et lille lån i forhold til et stort lån. Har du svært ved at blive godkendt til et givent lån, så kan det være en god idé at søge om et lavere beløb. Som långiver er der nemlig en mindre risiko forbundet med at låne dig et mindre beløb, hvilket også forhøjer dine chancer for godkendelse.

4. Ansøg med en medansøger

Kan du skrive to navne på en låneansøgning, så er det med til at forøge din kreditværdighed på markant vis. Det er især noget, der gør sig gældende, hvis du kan finde en medansøger, der har en god kreditværdighed. Derfor bør du undersøge mulighederne for at ansøge om lånet sammen med en partner eller familiemedlem.

En god kreditværdighed giver dig flere muligheder

En god kreditværdighed åbner op for et stort udvalg af lån. Hvis du skal låne penge, uanset om det er i egen bank eller på nettet, så kommer du længst med en god kreditværdighed. Det er f.eks. også derfor, det er en rigtig god idé, at du arbejder med din kreditværdighed inden du optager et lån – uanset størrelsen af det.

Der findes naturligvis også aspekter, der ganske enkelt er med til at eliminere dine muligheder for at blive godkendt til et forbrugslån. Står du registreret som dårlig betaler i enten RKI eller Debitor Registret, så er det ikke muligt at låne penge – i hvert fald kun i meget få tilfælde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

!